Medaljer og EM-krav til MK31 svømmerne ved DM-K i Greve.
 
Josefine B. Pedersen tog DM guld i 100 m bryst og svømmede sig samtidig til en EM kravtid
 
Johanna Berthelsen svømmede sig til sølv for ungdomsgruppen i 100 m bryst
 
Stort tillykke til begge 
 
  
 
Glimt fra en vellykket træningslejr i Fredericia i uge 42
 
K3 og Talent svømmede langt, trænede teknik og hyggede sig.
 
MK-31 deltog med et stærkt felt af svømmere til Øst Junior/senior i Nakskov og til GTI-CUP i Greve 22.09 - 24.09.
 
Resultaterne kan findes her på Livetiming

Flot Danske Årgangs Mesterskaber af MK31

VATCPH MK31 deltog d. 24-27/6 i Danske Årgangs Mesterskaber i Nørresundby. Dette resulterede foruden i en masse personlige rekorder også i fem medaljer fordelt på to svømmere.

Sofie Bruun Høvring viser endnu engang storform, hun vinder to guld medaljer i henholdsvis 50 og 100 fly, bronze i 400 medley og en meget flot sølv medalje i 400 fri. Super godt stævne af Sofie, hvor hun viser stor alsidighed og rigtig højt niveau.

Den femte medalje tog Emilia Olsen sig af. Efter en flot og overraskende fjerde plads i 200 fri, ville Emilia have mere og hun svømmede sig til en meget flot bronze medalje i 100 fri. Dette er Emilias første mesterskabs medalje og det bliver spændende forsat at følge Emilias udvikling.

Alt i alt et godt årgangs mesterskab for MK31’s 12 deltagere, der som klub præsterede meget flot. MK31 gjorde sig foruden de fem medaljer sig yderligere bemærket, ved at være den eneste klub i Danmark der havde tre piger med i samme årgangs A-finale.

  
Årets klubmesterskab og klubmesterskabsfest i MK31
Vi har netop afholdt årets klubmesterskaber i MK31, hvor svømmere fra konkurrence afdelingen og svømmeskolen deltog med flotte resultater.Tak for indsatsen fra trænere og forældre som stillede op hele weekenden og var med til at gøre stævnet og den efterfølgende fest til en fantastisk oplevelse for alle.
Med venlig hilsen
Svømmeklubben MK31
  
Glimt fra Malaga, hvor K1 var på træningslejr i Påsken
K1 hjemvendt efter en fantastisk træningslejr i Torremolinos. Dagene stod på træning udendørs i ca. 25 grader, dryland på en atletik bane og en god lang gåtur frem og tilbage fra poolen. Vi nåede dog også at opleve Malaga da vi drog ind til byen til vores fri eftermiddag hvor den stod på shopping og is. Derudover blev der afholdt talentshow til alles glæde hvor Simon, Michael og Oscar imponerede dommerne med deres dans og løb med sejren foran Sofie og Emilia. Vi blev dog ramt af en del sygdom og holdleder Mette måtte rende mange gange frem og tilbage for at hente syge svømmere med hjem. Men ungerne var dog mega seje alligevel og kæmpede hele ugen igennem. Vi sluttede træningslejren af med et max pas i stævnedragter hvor der var rigtig mange personlige rekorder.

Pernille Juel, Cheftræner MK 31

Glimt fra Kalundborg, hvor K2, K3 & Talent var på træningslejr i Påsken
K2 er nu hjemvendt efter en god træningslejr i Kalundborg. Det var en uge, hvor svømmerne virkelig fik vist, hvor seje de er! Største delen fik svømmet 58 km i alt og derudover lavet en masse dryland og løb. Derudover fik vi set 4 tegnefilm, spist en masse kage og brugt en eftermiddag på Go High! Alt i alt en super fed og hyggelig uge i selskab med de 12 seje K2 svømmere og selvfølgelig en masse seje K3 og Talent svømmere også.
Isabel Brylov.
Flot svømning ved Danske årgangs
Mesterskaber 2017
I weekenden drog 12 MK31 svømmere, 3 trænere, 1 holdleder og 1 official, sammen med resten af VAT–CPH, afsted til Ringe og Odense for at svømme Danske Årgangs Mesterskaber (DÅM). Alle kom hjem med nye personlige rekorder og flotte placeringer. Læse mere HER
Rawbite-stævne 7/1
Vi havde en fantastisk dag i lørdags, hvor der blev svømmet stævne for første gang i det nye år. Pernille vores cheftræner stod for RAWbitestævnet, hvor der blev kæmpet om førstepladserne i challengeløbene. Tak for et fint stævne, hvor forældrene igen igen stod klar på kanten som official og dommere.
DHM 2016
DM for hold blev afholdt i Bellahøj i weekenden og bød på spænding fra ende til anden. De seje svømmere fra MK31 deltog med VAT CPH og vi ønsker tillykke med den flotte placering og forbliven i Svømmeligaen
MK31 og VATCPH deltog i to vellykkede danske mesterskaber DJM og DM i november. De dygtige svømmere bragte flotte medaljer med hjem. Stort tillykke. Du kan læse mere HER
RÅM 5-6. november

MK31 var i weekenden afsted til RÅM (Regionale Årgangs Mesterskaber) I Næstved og Herlufsholm svømmehal, med 9 svømmere fra K1 og 10 svømmere fra K2.

Det var en weekend med godt humør og hurtig svømning. Der blev slået kæmpe personlige rekorder som blot er tilbage fra GTI Cup d. 1.-2. oktober. Den største personlige rekord stod Emilia Olsen for som slog 17 sek. Pr på 400 fri også siden GTI Cup og sikrede sig en flot bronze medalje.

Hannah B. Pedersen og Kajsa Salmonsen fra K2 kvalificerede sig til Danske Årgangs Mesterskaber i Odense til februar i hhv. 50 og 100 ryg og 50 fly og 100 fri. Filippa Eiler og Cille Kirketerp var begge blot 3/10 dele fra kravtiden og har endnu en chance til Køge Open d. 18-20 nov.

MK31 endte med 15 medaljer fordelt på 6 forskellige svømmere.

Sofie Bruun Høvring vandt All Round IM konkurrencen for 2004 piger hvor det galdt om at være den hurtigste i 100 fly, 100 ryg. 100 bryst og 100 fri lagt sammen.

Sofie er derfor udtaget til en træningssamling i december måned.

Stort tillykke til alle.

Pernille Juel, Cheftræner

GTI-cup Greve
1 og 2.oktober
MK 31 i aktion:

1. og 2 oktober deltog MK31’s tre konkurrencehold ved årets GTI Cup i Greve Svømmehal.

GTI Cup var sæsonens første stævne for de tre konkurrencehold, hvor også resten af VAT Cph deltog. Det var en super sjov og hyggelig oplevelse at være omkring 150 svømmere og ledere afsted sammen.

MK31 havde et meget flot stævne med massere af personlige rekoder. Der blev også opnået en masse kravtider til diverse stævner i løbet af efteråret. MK31 svømmede i alt 44 medaljer hjem.

Nu ser vi frem til træningslejr I uge 42 som foregår I Præstø for K1 og K2 og på Bornholm for K3 og Talent holdet.

Cheftræner, Pernille Juel.

Klubmesterskaber MK31 fredag og lørdag den 20 og 21.maj:
Svømmerne fra K1, K2, K3, Talenthold og VAT elite deltog i dette års Klubmesterskab med de stærkeste hold. Lørdag deltog Svømmeskolen med det største antal nogensinde.
Vi sluttede stævnet af med et brag af en fest og fejring af årets Klubmester 2016. Stort tillykke
Svømmeklubben MK31 har sponsoraftale med OK
Du kan med et OK-kort bidrage til den fælles sponsorkonto for svømmerne i MK31
Bestil dit kort via dette link http://www.ok.dk/privat/sporten/
Kortet skal knyttes til nr: 561504
Svømmeklubben MK 31 - Prins Buris Vej 4 - 2300 København S