Information om STH

Dato: 26-04-2010 09:05:20, forfatter: Julia Hansen

Kære svømmere, forældre og trænere i Swim Team Hovedstaden.

Som nogle af jer sikkert ved, er GI40Hermes udtrådt af startfællesskabet
Swim Team Hovedstaden.
Bestyrelsen i Svømmeklubben MK31 fik det af vide i tirsdags, og har
derfor haft brug for tid til at drøfte udmeldingen og følgerne heraf.

Vi har netop nu afholdt bestyrelsesmøde i Svømmeklubben MK31, og fundet
frem til nogle gode og fremtidsorienterede løsninger.

For jer som svømmere i Svømmeklubben MK31, vil det naturligvis betyde
forandringer, men vi vil fortsat tilbyde elitesvømning på højeste
niveau, med fokus på jeres individuelle behov og talent.

Trænerstaben vil tage udgangspunkt i allerede bekendte ansigter på
kanten, suppleret med nye højt kvalificerede træner.

Vi afholder informationsmøde om situationen og fremtiden onsdag den 5.
maj kl. 19,00 på Peder Lykkes Skolen, Brydes Alle 25, 2300 København S,
hvor alle interesserede er velkomne.

I er altid meget velkomne til at kontakte os for nærmere, på
mail: mk31@mk31.dk 


For 3 og 4 holdet: Turen til Rørby afvikles fuldstændig som planlagt. 
 
Mange hilsner

Bestyrelsen i Svømmeklubben MK31