OPSTARTSBREV EFTERÅR 2009
Dato: 24-08-2009 11:00:18, forfatter: Tommy Jensen
Svømmeklubben MK 31
Velkommen til efterårssæsonen 2009.
København den 19. august 2009.
Til svømmere og forældre.
Så står sæsonstart 01/09-2009 lige for. Vi håber I har haft en god sommer, nydt det dejlige vejr, og fået svømmet en masse.
Fra denne sæsonstart har vi taget vores nye svømmeskole helt i brug, med følgende hold:
Leg & plask i det lave bassin
Begynder i det store bassin
Let øvet i det store bassin
Øvet i det store bassin
Derudover har vi naturligvis vores talenthold, teenagehold og konkurrencehold 1-4.
Indhold og mål for de enkelte hold fremgår af vores hjemmeside www.mk31.dk
Tildelt haltid
Som I måske alle ved er SundbyBadet under renovering. Vi forventer at renoveringen er færdig efter efterårsferien.
Indtil renoveringen er fuldendt vil alt svømmeundervisning på Amager foregå i Frankrigsgade.
For at vi kan få plads til alle vore svømmere er svømmetiden for holdene 30 minutter indtil efterårsferien. Til gengæld har vi fastholdt prisen, der ikke er reguleret i de sidste 3 år.
Vi har forsøgt at fastholde jeres ønske om dag og tid. Det har dog knebet i nogle tilfælde.
Tiderne på girokortet er de tider der gælder efter uge 42, altså når renoveringen af SundbyBadet er færdig.
Nederst i dette brev har vi et link til en facitliste for tider i Frankrigsgade fra 1/9 - efterårsferien.
Det har været noget af en kabale der skulle gå op, så det er muligt vi ikke helt har ramt plet med tiden. Indtil uge 42 må I bære over med os, og vi kan kun i de værste tilfælde tilbyde at ændre tiden frem til uge 42.
Opstart september
Sæsonen starter 2. september 2009.
Vi opfordre til, at man de første gange, møder omklædte 10minutter før man skal svømme.
Der vil være bestyrelsesmedlemmer tilstede i hallerne de første 14 dage. De er udstyret med vores facitliste og kan hjælpe jer med at finde det rigtige hold. Det er dog tvingende nødvendigt at alle på Amager tager girokortet med i Frankrigsgade Svømmehal, eller har vi rigtig svært med at hjælpe her til rette hold.
Til nye svømmere skal vi bemærke, at I ikke skal betale entre til svømmehallerne.
Vi skal bemærke at vi har mange på venteliste, så manglende betaling af kontingent vil bevirke at tiden gives videre.
Vi glæder os til at se jer i den nye sæson 2009/2010
På gensyn
bestyrelsen
MK31’s kontortid: Torsdag kl.18:00-20:00 Tlf. 32 97 64 62